|
|
|
|
|
DEN DANSKE FLÅDE FYLDER 500 ÅR
Flådens betydning i Frederikssund området
Flådens grundlægger
Kong Hans 1481 - 1513
Flådens grundlægger
Kong Hans 1481 - 1513
Den 10. august fylder Den Danske Flåde 500 år. Dette vil året igennem blive markeret med en lang række arrangementer over hele landet.
Danmarks Marineforening (som har 78 lokalforeninger rundt om i landet, herunder Frederikssund Marineforening) vil i løbet af året derfor på skift opstille en vandreudstilling, for at styrke interessen for denne begivenhed, samt for Søværnet og Danmarks historie som søfarende nation.
Udstillingens plancher fortæller om flådens historie og hvilke opgaver, Søværnet varetager i dag, såvel nationalt som internationalt.
Flådens 500 års fødselsdag bliver fejret i alle ender og kanter, blandt seks fjernsynsudsendelser, udstilling, udenlandsk flådebesøg og en stor flådeparade i København på selve dagen.
Siden vikingetiden har Danmark været en nation af søfarende, men først for 500 år siden, da Kong Hans udnævnte Henrik Krummedige til "øverste kaptajn og høvedsmand for alle kaptajner" (admiral). Han skulle tage vare på majestætens skibe. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigets fjender og uvenner og dermed havde Danmark officielt fået en flåde.
Kong Hans har ladet bygge to store kraveller ENGELEN og MARIA, der udelukkende er bygget som krigsskibe.
Hovedskibet MARIA anses samtidig som oprettelsen af en egentlig dansk orlogsflåde.
Denne model forestiller det ene af to store skibe, som Kong Hans (1482-1513) lod bygge. I sin samtid var skibet blandt verdens største krigsskibe.
Hovedskibet MARIA anses samtidig som oprettelsen af en egentlig dansk orlogsflåde.
Denne model forestiller det ene af to store skibe, som Kong Hans (1482-1513) lod bygge. I sin samtid var skibet blandt verdens største krigsskibe.
Kongechalup Færgegåren Jægerspris
Den 24. dec. 1730 giver Kong Christian den VI - Sø Etatens Ekvipage ordre til at bygge en Chalup til brug for Kongen og Hoffet ved Sundbyfærgegård - beliggende på Jægerspris siden!
Charluppen bygges på Holmen og den er færdigbygget i løbet af sommeren år 1734.
Dette meddeles Færgegården i skrivelse af 5. november 1734.
Det meddeles ligeledes, at den vil blive transporteret med skib til foråret - ud fra den opfattelse, at der ikke vil være brug for den i den forestående vinter.
Under transporten fra Holmen til Færgegården bliver Chaluppen lettere beskadiget og på grund af dette, anmoder Færgemanden Peder Høy om, at der må blive sendt 2 af Holmens betjente til Færgegården for at reparere Chaluppen.
Hvor meget Chaluppen har været brugt ved vi ikke noget om - da den altid lå i vandet klar til brug - da der jævnligt har været overførsler af hoffets embedsmænd.
I år 1742 er Chaluppen så medtaget af vind og vejr, at en større reparation er nødvendig.
Der er derfor nødvendig for færgemanden Peter Høy, at leje båd i Frederikssund til de kongelige overførsler. Chaluppen går derefter i forfald og ingen ny chalup blev bygget.
Ole Thinghøj Frederikssund.
Kilde:"Arne Sundbo" - Frederikssund og Købstaden Slangerup historie.
"Hoger Munk" - Færgegården gennem fire hundrede år.
Når kongen skulle om bord i sin chalup, var kongeflaget hejst både for og agter. Kongen sad agter på en fint udskåret stol med rødt fløjl.
Når kongen skulle om bord i sin chalup, var kongeflaget hejst både for og agter. Kongen sad agter på en fint udskåret stol med rødt fløjl.
Med mulighed for at trække under baldakinen, hvis det skulle blive regnvejr.
Med mulighed for at trække under baldakinen, hvis det skulle blive regnvejr.
Sidst i august 1744 får færgemand "Peder Høy" en interessant skrivelse fra hofmarskal "Adam Gotlob Molte" på Jægerspris slot - som færgestedet jo var underlagt.
Af skrivelsen fremgår det, at færgemanden ved Sundby færge i lighed med andre færgemænd i Danmark udi alle tilfælde skulle være admiralitetet hørig og lydig, når de af bemeldte kollegium breve tilskrives, og at vise det samme imod de officerer, som efter admiralitetets ordre noget ved færgestedet kunne have at foranstalte.
Ole Thinghøj - Frederikssund
Kilde: Jægerspris amt - breve og dokumenter angående Jægerspris Amt.
Den danske flåde har udkæmpet mange brave søslag med både sviende nederlag og stolte sejre til følge. De fleste har foregået lige uden for vores dør, men nogle har også fundet sted i Middelhavet, i Kanalen, i vest- og ostindien for at værne om handel.
Ofte måtte flåden kæmpe med en overmagt. Så meget smukkere blev dens historie, når den løste sine opgaver. Den udførte sine opgaver uset af folket, og når freden vendte tilbage, og flåden kom hjem, var der ikke mange som forstod, hvorledes den havde medvirket til at lægge situationen til rette, så vores fjender ønskede fred.
Øjebliksbillede fra Slaget på Reden 2. april 1801. (Maleri af Neumann; originalen kan ses på Fyens Kunstmuseum i Odense)
Øjebliksbillede fra Slaget på Reden 2. april 1801. (Maleri af Neumann; originalen kan ses på Fyens Kunstmuseum i Odense)
Englandskrigene 1801 - 1807 og 1814
Under Napoleonskrigene forholdt Danmark sig neutralt og profiterede på at handle med de krigsførende parter. Englænderne forsøgte dog at bryde den danske neutralitet og angreb den danske flåde ved slaget på Reden 1801.
Danmark blev i 1807 tvunget til at vælge side - og valgte Frankrig, efter at englænderne havde bombarderet København den 2. september 1807, som endte med en kapitulation den 7. september. Som led i kapitulationen beslaglagde englænderne den danske flåde, og Danmark måtte afslå Norge til Sverige, der havde kæmpet på Englands side.
Det betød, at Danmark sluttede sig til Frankrig og fortsatte en søkrig med England i det omfang, der stadig var muligt bl.a. med en ny flåde af små, hurtig kanonbåde.
Den 22. marts 1808 indtraf en markant militær begivenhed i området, nemlig "Slaget ved Sjællands Odde"
Det var træfningen mellem det danske linieskib PRINDS CHRISTIAN FREDERIK og britiske orlogsskibe.
Danmarks eneste linieskib efter tabet af flåden i 1807 - var på vej fra Helsingør til Storebælt for at dække overførslen af franske og spanske tropper til Sjælland.
Det danske linieskib blev sønderskudt og grundet ved Sjællands Odde og PRINDS CHRISTIAN FREDERIK strøg flaget.
Den havde næsten 200 sårede og døde - blandt de sidste Peter Willemoes (Helten fra Slaget på Reden i 1801)
Tabet af flåden kompenseres af kanonbåde, som roes og som kan gå ind på lavt vand, de var bemandet med op til 64 mænd ved årene og en eller to kanoner. De angreb engelske krigs- og handelsskibe, der var fanget af vinstille vejr i de indre danske farvande. Som ulvekobler angreb bådene de langt større modstandere. Det var en farlig, men effektivt strategi.
Der blev bygget 226 kanonbåde i det danske - norske rige.
Mindesten for Slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808.
Foto: Johnny E. Balsved.
Mindesten for Slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808.
Foto: Johnny E. Balsved.
Et stadig synligt minde fra kanonbådskrigen 1807 - 1814, som havde betydning for vores lokalområde, er at finde ved Kulhuse Havn. I det daglige går under navnet "Englænderskansen". Den blev anlagt i 1808, efter at englænderne havde bombarderet København og sænket flåden. For at sikre, at englænderne ikke fik fri adgang til at hærge, blev der anlagt en række skanser langs kysterne. Skansen ved Kulhuse skulle beskytte indsejlingen til Roskilde Fjord for at sikre krudt- og kanonfabrikationen i Frederiksværk. Fremmede skibe kunne umuligt slippe uset gennem den smalle rende mellem Kulhuse og Sølager. Bemandingen og bevæbning var ved Sølager 33 mand, 6 kanoner og ved Kulhuse 7 mand og 2 kanoner.En række stednavne fra dengang er bevaret i området: "Barakkerne" har navn efter de usle barakker, soldaterne og deres familie boede i, da Skansen blev bygget.
KANONBÅDSKRIGEN 1807 - 1814
En engelsk brig angribes af danske kanonbåde
Maleri af Chr. Mølsted.
KANONBÅDSKRIGEN 1807 - 1814
En engelsk brig angribes af danske kanonbåde
Maleri af Chr. Mølsted.
Rokanonbådene havde deres store styrke under vindstille forhold. De engelske konvojer, der kunne bestå af hundrede små og store handelsskibe, eskorteret af orlogsskibe, kunne uden vind ikke manøvrere. Under disse forhold lykkedes det rokanonbådene at erobre adskillige handelsskibe, der blev bragt til danske havne som priser. Ved flere lejligheder angreb man også mindre orlogsskibe med held.
Et par gange sattes rokanonbådene ind mod de store engelske linieskibe, der blev angrebet fra for og agter, hvor de ikke kunne bruge deres kraftige kanoner. Det lykkedes dog ikke at erobre nogen linieskibe, men dog et antal brigger og mindre orlogsfartøjer.
I 1700-tallet havde Danmark en stor flåde af krigsskibe. Man brugte dengang 2000 store fuldvoksne egetræer til at bygge et linieskib, det er lige så mange træer som står på ca. 40 ha - dvs. et stykke skov på 400 meter gange 1000 meter. På Christian d. 4. tid (1588-1648) blev der fragtet masser af egetræ fra. bl.a. Nordskoven ved Jægerspris, som er en af Sjællands største skove og dækker et stort område , som i dag hører under Jægerspris Skovdistrikt, blev fragtet til København til skibsbyggeri. De gamle egetræer, vi ser i dag i skoven, stammer fra den tid og kaldes stadig flåde-ege.
I 1807 tog englænderne den danske flåde. Danmark mistede 36 krigsskibe og 540 koffardskibe, det svarer til 90.000 træer.
Efter tabet af flåden i 1807 blev de danske egetræer særlig beskyttet ved lov, og for at imødekomme det forventede fremtidige behov, iværksattes en omfattende omplantning af skov.Der blev herefter plantet skov, ikke bare i Nordskoven, men også helt nye skove som f.eks. Sømer skov og Julianehøj skov (ved Svanholm gods).Men disse træer blev først hugsmodne omkring 1950. dengang kunne man ikke vide, at i dag bruger man stål til at lave skibe af.
I "gamle dage" da skibe var af træ og mænd var af stål!
I "gamle dage" da skibe var af træ og mænd var af stål!
Uden en flåde var Danmark en samling spredte øer og landsdele, der kunne erobres hver for sig, uden at kunne komme hinanden til hjælp.
Med en flåde, der kunne sørge for søherredømmet i vore farvande, var hver ø en fæstning, der var vanskelig at erobre, end hvor angribende hære kunne marchere lige mod målet.
Verdens længste træskib
I 1860 blev skruefregatten JYLLAND søsat på Orlogsværftet, det var verdens længste træskib, med 44 kanoner. Den var i besiddelse af så meget maskinkraft, at den kunne sejle og manøvrere helt uafhængigt af sejlene, havde en krigsbesætning på 437 mand.
Jylland deltog i Slaget ved Helgoland i 1864, udgik af flåden i 1892, hvorpå den tjente som kaserneskib, indtil den i 1908 blev solgt til ophugning til et tysk firma. Den blev dog umiddelbart efter tilbagekøbt af en kreds af private og herefter anvendt dels som skole- og udstillingsskib, dels som feriehjem for provinsbørn. I 1960 blev skibet slæbt til Ebeltoft, hvor det i 1989-94 blev gennemgribende restaureret med støtte af A.P. Møller-fonden.
Læs mere på www.fregatten-jylland.dk
Fregatten JYLLAND 1862 - 1908.
Er i dag indrettet som museumsskib i Ebeltoft.
Fregatten JYLLAND 1862 - 1908.
Er i dag indrettet som museumsskib i Ebeltoft.
Kanonbesætning - Fregatten JYLLAND
1. VERDENSKRIG 1914 - 1918
En veludrustet flåde og et godt trænet personel sikrede Danmarks neutralitet, da den 1 . verdenskrig brød ud i 1914.
"For at hævde Neutraliteten og holde militære Operationer borte fra de danske Farvande og Kyster og for at bevare Forbindelsen mellem de forskellige Dele af Landet har den danske Regering besluttet at spærre danske territoriale farvande i Sundet og Store og Lille Bælt med miner".
Oprindelig var det tyske krav om mineudlægning i Storebælt i august 1914 tænkt som en beskyttelse af de svage tyske styrker, der ved krigsudbrudet befandt sig i Østersøen, mod et overraskende engelsk angreb.
Straks efter indgåelse af våbenstilstanden 11. november 1918 traf regeringen umiddelbart foranstaltninger til genoprettelse af normale trafikforhold i de danske farvande.
Under 1. Verdenskrig var der nogle, gamle orlogsgaster i Frederikssund, indkaldte til et stiftende møde på Hotel "Isefjord" og oprettede Marineforeningen for Frederikssund og omegn den 5. maj 1918.
Under 1. Verdenskrig blev der udlagt mange minespærringer i de danske farvande. Mange danske og fremmede miner drev i land på kysterne og fiskerne fik dem ofte i deres net. Mange sømænd og fiskere mistede livet på denne måde.
I årene omkring 1920 opstillede søminer omdannet til de såkaldte "Minebøsser", rundt om i landet. Vi fik også én i Frederikssund, på initiativ af Frederikssund Marineforening.
Pengene blev brugt til at bidrage til vanskelig stillede søfolk, fiskere og deres efterladte.
Den blev skænket af Marineministeriet og klargjort på Orlogsværftet.
Frederikssund - Minebøsse
For Sømands død og Enkers Graad.
Nu tak for Tab og tak for Daad.
Opstillet 1925. Tømt første gang 29. maj 1926, hvor den indeholdt 28,70 kr, udenlandske mønter og småsten. 1946 flyttes til et anlæg for den danske sømands indsats i de to verdenskrige.
Minen er nu tilbage i havnen 2008.
Frederikssund Marineforening 90 år.
Minen er nu tilbage i havnen 2008.
Frederikssund Marineforening 90 år.
Frederikssund Marineforening 1918
Flådebygning i Frederikssund
I 1941 blev der bygget 10 minestrygere (MS 1 - 10), heraf to i Frederikssund
Foto: Orlogsmuseet arkiv.
I 1941 blev der bygget 10 minestrygere (MS 1 - 10), heraf to i Frederikssund
Foto: Orlogsmuseet arkiv.
En del af de fiskekuttere der blev bygget på Frederikssund Skibsværft, blev senere lejet af eller underlagt Søværnet 1939 - 1946, for at skaffe tilstrækkeligt materiel til de udvidede opgaver, der blev pålagt Søværnet som følge af 2. Verdenskrig og dens eftervirkninger.
Søværnet havde før 2. Verdenskrig besluttet at bygge en serie på 10 minestrygere (MS 1 - MS 10), heraf to på Frederikssund træskibsværft.
De blev færdigbygget i 1941 under besættelsen som MS 7 og MS 9. Da tyskerne afvæbnede hær og flåde i august 1943, blev også minestrygerne angrebet af tyskerne, men MS 7 og MS 9 nåede at flygte til Sverige, og blev senere brugt til overførsel af den Danske Brigade fra Helsingborg til Helsingør ved krigens slutning.
De gamle minestrygere blev i 1965 overdraget til Marinehjemmeværnet og MS 7 HJORTØ blev til (MHV 85) og MS 9 MANØ til (MHV 83) og blev udfaset af Marinehjemmeværnet i år 2000.
MS - klassen fik småø - navne, bortset fra "filmstjernen" MS 1, som blev kaldt "Sorte Sara".
De var bygget med godt træ og godt håndværk og flere eksisterer stadig som lystfartøjer.
MS - fartøjerne har sejlet under danmarks besættelse. overlevet tyskernes angreb mod det danske forsvar 29. august 1943, krydset farvandet under den kolde krig og trofast tjent Marinehjemmeværnet i næsten 30 år, og sejler stadig som lystfartøjer.
MS - fartøjerne har sejlet under danmarks besættelse. overlevet tyskernes angreb mod det danske forsvar 29. august 1943, krydset farvandet under den kolde krig og trofast tjent Marinehjemmeværnet i næsten 30 år, og sejler stadig som lystfartøjer.
Marinehjemmeværnsfartøjer ex minestrygere. MS-bådene, som således fik en rekordlang tjenestetid i perioden
Den kolde krig, i Søværnet og Marinehjemmeværnet.
Marinehjemmeværnsfartøjer ex minestrygere. MS-bådene, som således fik en rekordlang tjenestetid i perioden
Den kolde krig, i Søværnet og Marinehjemmeværnet.
Under den tyske besættelse bestilte Søværnet, nogle MSK kuttere, under dække for at være vagerfartøjer til Fyr- og Vagervæsenet, for at sikre, at man ved besættelsens forventet snarlige ophør, havde i det mindste nogle nyere fartøjer til brug ved minerydningen, som blev byget på Frederikssund Skibsværft.
MSK 1 1945, omdøbt ALHOLM (Y 369) 1951 - ufgået 1971.
MSK 2 1945, omdøbt BIRKEHOLM (Y 370) 1951 - udgået 1968.
MSK 3 1945, omdøbt ERTHOLM (Y371) 1951 - udgået 1976.
Kilde: Flådens skibe og fartøjer 1945 - 1995.
Y 371 ERTHOLM
Man ser her skrogets ret elegante linier.
63,35 BRT, fart 10 knob og 8 mands besætning.1 stk. 20 mm maskinkanon.
Y 371 ERTHOLM
Man ser her skrogets ret elegante linier.
63,35 BRT, fart 10 knob og 8 mands besætning.1 stk. 20 mm maskinkanon.
Motortorpedobåde -MTB'er
Da Søværnet besluttede at videreudvikle den tidligere tyske motortorpedobådstype, blev der bygget tre nye på Frederikssund Skibsværft og færdigudrustet på Orlogsværftet.
P 500 FLYVEFISKEN, P 502 HAVKATTEN og P 505 SVÆRDFISKEN i 1954 - 55. Alle udbudt til salg og ophugget i 1976.
SVÆRFISKEN medvirkede i 1960 i filmen "Sømand i Knibe".
Den 20. okt. 1975 modtog Frederikssund Kommune en skrivelse fra kommandør F. Heisterberg-Andersen.
Det medeles herved, at torpedobåden SVÆRDFISKEN, adopteret af Frederikssund Kommune, ultimo 1974 er udgået af Flådens Tal. Torpedobåden måtte udrangeres på grund af svagheder i skroget og utidssvarende armering.
P 505 SVÆRFISKEN var adopteret af Frederikssund Kommune 1957 - 1975.
P 505 SVÆRFISKEN var adopteret af Frederikssund Kommune 1957 - 1975.
Adoption af Torpedomissilbåd
Den 30 juni 1975 skrev Marineforeningen, Frederikssund afd. v/formanden, Arne Pedersen, til borgmester Jørgen Christiansen med anmodning om, på vegne af Frederikssund Marineforening, at søge om et nyt adoptionsskib til vores by.
Chefen for Søværnet, marinestaben, foreslog i skrivelse af 1. juli 1976 at Frederikssund Kommune adobterer torpedomissilbåden "Norby", det 7 skib i rækken af nye torpedobåde til Søværnet.
Søren Norby (død 1530) kæmpede som chef for flådestyrken under Kong Hans og Kong Christian II mod Sverige og Hansaen. Han indlagde sig stor fortjeneste som søkriger ved sin dygtighed og energi. Navnet "Norby" har ikke tidligere været anvendt som skibsnavn i Flåden.
Adoptionen fandt sted den 23 august 1980 under festlige former, og chefen for "Norby", kaptajnløjtnant K. Sabroe Larsen fremsendte den 4. sept. 1980 sin tak til Frederikssund Marineforening for dens medvirkning.
"Norby" blev udfaset af Flåden 2000
NORBY adopteret af Frederikssund Kommune 1980 - 2000.
Foto: Søværnet.
NORBY adopteret af Frederikssund Kommune 1980 - 2000.
Foto: Søværnet.
FLÅDEN 500 ÅR - UDSTILLING FREDERIKSSUND
Repræsentanter fra Frederikssund Marineforening åbnede således den 6. april 2010, sammen med borgmester Ole Find Jensen Frederikssund kommune en plancheudstilling. Den beskriver Flådens 500 års historie, som her blev opstillet på Frederikssund Rådhus, hvor den kan ses i april måned i åbningstiden, og i maj måned flyttes til Nordea i Frederikssund. Vandreudstillingen er med til at styrke interesse for denne begivenhed, samt for Søværnet og Danmarks historie som søfarende nation.
Borgmeter Ole Find Jensen åbner her udstillingen, om Flådens 500 årige historie.
Borgmeter Ole Find Jensen åbner her udstillingen, om Flådens 500 årige historie.
Fjord tv viste på Kanal Hovedstaden den 9. april klokken 23.00 en udsendelse om lokalafdelingen af Danmarks Marineforening (Frederikssund Marineforening), åbningen af rejseudstillingen på Frederikssund Rådhus, i anledning af Flådens 500 års fødselsdag den 10. august 2010. Varighed 20 minutter.
Frederikssund Marineforening viser Søværnets rejseudstilling, der beskriver Flådens 500 års historie i Nordea Frederikssund i bankens åbningstid 3. maj - 28. maj 2010.
Udstilling NORDEA Frederikssund
Udstilling NORDEA Frederikssund
Der er udgivet en ny jubilæums-øl fra Gourmet Bryggeriet i Roskilde
FLÅDEN 500 ÅR PÅ FRIMÆRKER
DEN DANSKE FLÅDE PÅ MÆRKERNE
Post Danmark fejrer 500-året for grundlæggelse af den danske flåde ved at udgive fem frimærker med motiver af flådefartøjer fra vigtige epoker af Flådens historie.
Frimærker til 16.00 kr. KRAVELLEN MARIA (1710)
Frimærker til 9,50 kr. FREGATTEN JYLLAND (1860)
Frimærker til 8,50 kr. PANSERSKIBET TORDENSKJOLD (1880)
Frimærker til 6,50 kr ARTILLERISKIBET NIELS JUEL(1923)
Frimærker til 5,50 kr. FREGATTEN IVAR HUITFELDT (2010)
Frimærkerne er designet af Michael Jensen og fremstilles i kombination af stålstik og offset.
Gravør er Martin Mörck.
FLÅDEN 500-ÅRS UDSTILLING
Flådens 500 års historie udstilles på Skibby Bibliotek fra 14. juni - 25 juni 2010.
SØVÆRNETS SEJLSKIBE I FREDERIKSSUND
Sejlkutterne SVANEN & THYRA
Foto: Søværnet
Sejlkutterne SVANEN & THYRA
Foto: Søværnet
I anledning af 500 året for Den Danske Flådes oprettelse besøgte Søværnets to sejlkutter SVANEN Y 101 og THYRA Y 102 Frederikssund den 9 - 11 juli 2010.
Svanen og Thyra blev tegnet og bygget af Poul Molich på Hundested Bådebyggeri i hhv. 1960 og 1961.
Skibene er konstrueret af mahogni på ege spanter, de er 19,47 meter lange, 4,82 meter bredde og vejer 34,5 tons.
Der er på hvert skib 10 sømænd og kvinder ombord ( 4 faste besætningsmedlemmer og 6 kadetter).
Den faste besætning består af:
Chefen (Kaptajnløjtnant)
Næstkommanderende (Oversergent/Sergent)
Kokken (Marinekonstabel)
Dækgasten (Marinekonstabel)
Skibene uddanner kadetter fra Søværnets Officerskole i hele sommerhalvåret. Her lærer kadetterne blandt andet; navigation, på gammeldags manér fra tiden
>>
før elektronikken kom og ødelagde det hele
<<
, søvejsregler, sømandsskab og praktisk ledelse. Ydermere får kadetterne forståelse for et skib og et detaljeret kendskab til indre danske farvande.
Y 102 THYRA i Roskilde Fjord
Y 102 THYRA i Roskilde Fjord
SVANEN OG THYRA, med et hold kadetter, i Frederikssund Trafikhavn.
SVANEN OG THYRA, med et hold kadetter, i Frederikssund Trafikhavn.
FLÅDEN 500 ÅR - Slangerup
FLÅDEN FYLDER 500 ÅR - OG DET BLIVER MARKERET I SLANGERUP
I anledning af flådens 500 års fødselsdag den 10. august 2010, bliver det markeret med en vandreudstilling på Slangerup bibliotek (gl. rådhus) fra den 24. juli - 14. august 2010.
Slangerup bibliotek
Slangerup bibliotek
I forgrunden ses en tromme, fra Slangerup borgerbevæbning 1801.
I forgrunden ses en tromme, fra Slangerup borgerbevæbning 1801.
10. AUGUST 2010 - FLÅDEN 500 ÅR
DANSKERNE STRØMMEDE TIL PARADE KØBENHAVN
Omkring 50.000 mennesker var mødt frem i Københavns Havn, da Søværnets 500 års jubilæum blev fejret med en flådeparade og royal reception.
I alt 21 flådefartøjer med det danske støtteskib ABSALON i spidsen fejrede dagen, hvoraf de 18 var danske, sejlede tæt forbi.
Forrest kom ABSALON fulgt af THETIS og herefter en række af Søværnets øvrige skibe, Marinehjemmeværnets fartøjer og miljøskibene med store GUNNAR SEIDENFADEN i front.
Kongeskibet DANNEBROG, hvor kongefamilien stod på dækket og fulgte opvisningen.
Der vil i anledningen af Flådens 500 års jubilæum, vil i alt 37 flådefartøjer fra 16 forskellige lande ankomme til København fra den 9 - 16 august.
Fleksibel støtteskib ABSALON og inspektionsskibet THETIS i front.
Foto: P.S. Lynge SOK - Flåden 500 år.
Fleksibel støtteskib ABSALON og inspektionsskibet THETIS i front.
Foto: P.S. Lynge SOK - Flåden 500 år.
Den kongelige familie fulgte begivenhederne fra DANNEBROG
Foto: P.S. Lynge SOK - Flåden 500 år.
Den kongelige familie fulgte begivenhederne fra DANNEBROG
Foto: P.S. Lynge SOK - Flåden 500 år.
ABSALON har i to omgange opholdt sig ved Afrikas Horn, for at jage pirater.
ABSALON har i to omgange opholdt sig ved Afrikas Horn, for at jage pirater.
Besætningen på ABSALON fik en historisk oplevelse, i den store flådeparade i anledning af Flådens 500 års jubilæum.
Besætningen på ABSALON fik en historisk oplevelse, i den store flådeparade i anledning af Flådens 500 års jubilæum.
Mange mennesker var mødt op på Holmen, her er udsigten fra fregatten PEDER SKRAM
Mange mennesker var mødt op på Holmen, her er udsigten fra fregatten PEDER SKRAM
Missilfartøjet P 562 VIBEN
Missilfartøjet P 562 VIBEN
Kirkemarch til Holmens kirke
Alle de enheder, der har deltaget i Flådens 500 års jubilæum, deltog med en parade, ført an af Søværnets Tamburkorps, gennem de Københavns gader til Holmens kirke, søndag den 15. august 2010.
Præcis kl. 10.30 ankom Kronprinsparret og de blev modtaget af orlogsprovsten, forsvarschefen general Knud Bartels, chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang og admiral Tim Sloth-Jørgensen.
Holmens kirke var herefter rammen om en meget smuk og maritimt inspireret festgudstjeneste.
Ud over søfolk fra de danske skibe, var der også deltagere fra Norge, Sverige, Polen, Rusland, Frankrig, England, Estland, Litauen, Finland, Belgien og Holland.
Flådens orlogspræster, inviterede gæster, menighed og andre værn og repræsentanter fra Marineforening, herunder Frederikssund Marineforening.
Flot og fængende kirkemarch til Holmens kirke.
Flot og fængende kirkemarch til Holmens kirke.
Admiral Tim Slot Jørgensen
Admiral Tim Slot Jørgensen
Gudstjenesten blev ledet af Holmens orlogsprovst, Ejgil Bank Olesen.
Gudstjenesten blev ledet af Holmens orlogsprovst, Ejgil Bank Olesen.
Der deltog 6 afdelinger, der stillede med flag og 2 flagbærere.
Der deltog 6 afdelinger, der stillede med flag og 2 flagbærere.
Danmarks Marineforening
Danmarks Marineforening
Ved Søværnets 500 års jubilæum blev kronprins Frederik udnævnt til kommandør.
Ved Søværnets 500 års jubilæum blev kronprins Frederik udnævnt til kommandør.
Frederikssund Marineforening
Fra Frederikssund Marineforening deltog flagbærer Benny Bengaard Hansen og formand Kurt Terkelsen i den flotte festgudstjeneste.
Fra Frederikssund Marineforening deltog flagbærer Benny Bengaard Hansen og formand Kurt Terkelsen i den flotte festgudstjeneste.
FLÅDEN 500 ÅR I FREDERIKSSUND
Der var aktiviteter, både til lands og til vands, da havnen i Frederikssund for fjerde år i træk dannenede rammen om "Frederikssund for fulde sejl", den 21. august 2010.
Her var både Marinehjemmeværnets fartøj MHV 905 ASKØ og Marineforeningen til stede, blandt andet for at fejre Flåden 500 år.
Her benyttede rigtige mange mennesker,til at komme om bord, og hilse på den frivillige besætning, der udfører en vigtig del af miljøberedskabet i de danske farvande, herunder eftersøgning, søredning og hjælper Søværnet, hver weekend i farvandsovervågning med to fartøjer, hvor der bl.a. bliver holdt øje med enkeltskrogede tankskibe samt navn, type og adfærd, der ellers kun optræder som prikker på Søværnets radarskærme.
Frederikssund Marineforening's udstilling om FLÅDEN 500 ÅR, ved "Frederikssund for fulde sejl".
Frederikssund Marineforening's udstilling om FLÅDEN 500 ÅR, ved "Frederikssund for fulde sejl".
FREDERIKSSUND FOR FULDE SEJL
FLÅDEBESØG I FREDERIKSSUND
I forbindelse med FLAADEN 500 ÅR," Frederikssund for fulde sejl" den 21. august 2010, fik vi få besøg af Marinehjemmeværnets nyeste type patruljefartøj. Det er MHV 905 ASKØ fra Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, der hører hjemme i Hundested.
Det nye fartøj er skræddersyede til Marinehjemmeværnets opgaver for Søværnet inden for farvandsovervågning, eftersøgning og især olieforureningsbekæmpelse og med sin placering i Hundested var det med ønsket om et miljøberedskab i Isefjorden og den sydlige del af Kattegat.
Marinehjemmeværnet har omkring 5.000 frivillige medlemmer, som er organiseret i 39 flotiller med 30 fartøjer jævn fordelt i de danske havne. De frivillige besætninger er klar til at rykke ud, døgnet rundt, inden for en time. Med Marinehjemmeværnets hjælp kan Søværnet dække et langt større geografisk område og hurtigere gribe ind, når der er brug for hjælp.
Frederikssund Marineforeningen var på havnen med en stand fra klokken 10.00 til 16.00 og der var åbent skib på ASKØ.
MHV 905 ASKØ Frederikssund havn.
MHV 905 ASKØ Frederikssund havn.
Rigtige mange mennesker besøgte MHV 905 ASKØ ved åbent skib
Rigtige mange mennesker besøgte MHV 905 ASKØ ved åbent skib
Frederikssund Marineforening viser i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus fra den 23. august til den 17. september 2010, Søværnets rejseudstilling, der beskriver Flådens 500 års historie.
Udstilling i Kulhuse Kultur - og Medborgerhus.
Udstilling i Kulhuse Kultur - og Medborgerhus.
Kulhuse Kultur- og Medborgerhus.
Den 19. september 2010, var der åbent hus på PEDERSHOLM, hvor alle brugerne af foreningscentret, har inviteret folk indenfor, så de kunne se, hvilke aktiviteter, der er på stedet.
Frederikssund Marineforening viste Flådens historie gennem 500 år, i Marinestuen.
Åbent hus på Pedersholm
Åbent hus på Pedersholm
Flådens helte mindes i Jægerpris Slotspark
Jægerpris Slot og den danske flåde er ikke to ting man umiddelbart forbinder med hinanden. Men faktisk er der blandt de 54 mindestøtter over berømte danske og norske mænd, der i årene 1777 til 1789 blev betalt af kongefamilien og opstillet i Jægerspris Slotspark, hele 11 mindestøtter, der fortæller om nogle af flådens helte.
I forbindelse med en lille plancheudstilling "Flåden 500 år", som vises på Jægerspris Slot i perioden 21. september til 8. oktober 2010 har museet derfor udfærdiget en lille guide til de 11 mindestykker for flådens helte i Slotsparken, så man kan se og læse om Peder Skram, Herluf Trolle, Magnus Heinesen, Ove Gjedde, Court Adler, Niels Juel, Christian Sehested, Ivar Huitfeldt, Peder Tordenskjold, Frederich Danneskjold-Samsøe og Heinrich Gerner.
Alle har haft et liv, som er spændende at læse om. Peder Skram, Niels Juel og Peder Tordenskjold er nok kendt af de fleste, men blandt heltene er også færingen Magnus Heinesen, der levede fra 1545 - 1589. Hans historie er ganske farverig. Heinesen var ansat af kongen til at bekæmpe engelske og franske sørøvere omkring Færøerne og Island. Magnus Heinesen var en temmelig vild krabat, der holdt meget af vin, kvinder og sang. Han fik gennem tiden mange fjender og blev til sidst beskyldt for sørøveri.
Heinesen dømtes til døden og blev henrettet på Gammel Torv i København.
Men blev efter sin død frikendt og fandtes altså i 1780 værdig til at mindes i Jægerspris Slotspark.
Besøg Jægerspris Slot, læs om "Flåden 500 år" tag en guide og gå en dejlig tur i slotsparken og blev klogere på den danske flådes helte.
Bente Jønsson
Museums
leder
Jægerspris Slot.
Magnus Heinesen
I årene 1777 til 1789 udførte billedhuggeren Johannes Wiedewelt 11 mindestøtter om helte i den danske flåde.
Magnus Heinesen
I årene 1777 til 1789 udførte billedhuggeren Johannes Wiedewelt 11 mindestøtter om helte i den danske flåde.
Flåden 500 år, bliver åbnet af museumsleder Bente Jønsson, direktør Nils Sættem, Frederik VII's Stiftelse og formand Kurt Terkelsen, Frederikssund Marineforening, den 21. september 2010.
Flåden 500 år, bliver åbnet af museumsleder Bente Jønsson, direktør Nils Sættem, Frederik VII's Stiftelse og formand Kurt Terkelsen, Frederikssund Marineforening, den 21. september 2010.
Pressen var også tilstede den 21. september 2010, på Jægerspris Slot.
Pressen var også tilstede den 21. september 2010, på Jægerspris Slot.
|
|
|
|
|
|